Esbjerg Forårsfestival.

Tiden til at rulle den røde løber ud på Tobakken, nærmer sig med hastige skridt.

Lørdag D. 7 marts vil scenen blive fyldt med lokale bands, hvilket betyder musik fra 3 årtier.

Sloganet fra 2019 er således håndhævet, nemlig en fest for voksne og deres forældre, som uden tvivl vil kunne opleve en gejst og vilje fra de 6 bands, til at fremføre de største hit fra den periode.

Ide grundlaget, som Oldies and Goodies har været primus motor i, har fra start været at give de bands i Esbjerg, som har brugt tid og kræfter på at udvikle netop deres fortolkning af den musik

de elsker, en mulighed for at vise publikum, hvad Esbjergs musikliv kan formidle og sidst, men ikke mindst, opbakningen fra Tobakken, hvor det tekniske personale står klar med god lyd og lys, og Tobakscafeen igen vil fremtrylle en lækker buffet, således er rammerne omkring en god festival absolut tilstede.

Lørdag D. 7 marts åbnes dørene kl. 15.30 og koncerten starter kl. 16.00, hvor Leif Fabricius vil byde velkommen og resten af aftenen styre slagets gang og præsentere alle bands, ganske som han plejer.

På plakaten for Forårsfestivallen er der 3 nye bands, som her kort præsenteres:

Sannes Bedste, som spiller de bedste numre af Sanne Salomonsen, levere altid et fedt show og alle 8 musikere vil gøre alt for, at du kan skråle med når det går løs på scenen.

Mikkel Schack er et helt fantastisk One Man Band, der kun er bevæbnet med et imponerende guitarspil og en ekspressiv og vidtspændende sangstemme. En glad udadvendt musiker, med en energi ud over det sædvanlige.

Good Intensions som af hele hjertet spiller kopi numre, med det er et skønsomt og varieret udvalg af de største hits fra en række kendte verdensnavne. Bandet har 6 medlemmer og glæder sig til at fremvise deres resultat.

De sidste 3 bands fra plakaten er Nice Old Boys, Traffic Jam og The Youngsters, som alle er gengangere fra sidste års festival og behøver derfor ikke nogen præsentation.

Buffeten kan indtages i Tobakscafeen mellem kl. 18 og 20.30 og man kan forinden bestille plads og tid på dagen.

Vi forventer musikken slutter kl. 24.

På gensyn

Oldies and Goodies.